Min fremtid Dansk opgave

Jeg lander på fortåget og slår mig, jeg kan mærke at der er noget der går galt men jeg tænker ikke over det.

Jeg skynder mig bare op og kigger ud i mørket hvor efter jeg løber mod den bar min far normalt sidder på,

jeg tænker kun på ham og hvad han må føle nu når han tror jeg har forladt ham.

Jeg står foran døren og griber hurtigt fat i håndtaget og åbner døren langsomt.

Folk kigger på mig og jeg tror de kan huske mig fra alle de ture som min far tager mig med på her ind.

Men de reagerer ikke på det, jeg ser manden som mor kom med men han genkender ikke mig ellers vil han ikke, jeg kigger hurtigt over mod pladsen hvor far plejer at sidde men er der ikke han må været gået,

jeg skynder mig ud på toilettet og se efter ham men han er heller ikke her ude.

Måske er han gået hjem. Jeg bliver svimmel og tager mig til hovedet og mærker noget vådt jeg tager hånden til mig igen og ser den er helt rød, jeg falder om og går ud som et lys.

Da jeg vågnede igen lå jeg i en hvid seng som er i et hvidt rum jeg ser en kvinde foran mig,

hun kigger igen og spørger om jeg har det bedre, jeg nikker og spørger hende om hvor min far er henne.

Jeg hører en stemme ude foran.

”Jeg er lige her” og ind af døren kommer min far og min mor, de kommer begge ind og da mor ser mig begynder hun at græde, kysse og kramme mig.

Bagefter tager hun min far til sig og hvisker noget i hans øre hvor efter de begge begynder at græde og vi omfavner alle sammen hinanden.

Nu ved jeg at alt bliver bedre.

Bødlen vendte frygteligt tilbage

Det hele startede idag i frokost pausen.
Min søster sagde hun skulle snakke med mig, så vi gik ned for at få en pizza slice imens.
Da vi havde fået vores slice satte vi os et sted, og hun fortalte mig at min mor og stedfar havde besluttet,
at tage til dyrlægen og få Simba aflivet.
Jeg vidste godt det ville ske på et tidspunkt og der nok ikke var så lang tid til,
men jeg havde ikke lige set den komme lige idag, så jeg vidste ikke lige helt hvordan jeg skulle reagerer.
Da jeg kom hjem satte jeg mig udenfor sammen med Simba for jeg ville nyde min sidste tid sammen med ham.
En tårer trillede ned af min kind ved tanken om at det her var min sidste dag sammen med ham.
Han havde jo bare altid været der når man kom hjem, og kunne altid gøre en lorte dag lidt bedre.
Og nu var hans tid bare kommet sådan helt ud af det blå.
Efter en times tid kom min søster hjem til os for at sige farvel til Simba og have chancen for ha have en sidste stund med vores dejlige hund.
Vi lå og nussede med ham og så blev han også redt, for det nyder han når han bliver.
Da min anden søster kom hjem gik vi en tur man ham for sidste gang og han fik lov til og rende løs.
Det var super hyggeligt, men tanken om at han skulle væk idag var stadig i baghovedet heletiden.
Da min mor og stedfar kom hjem sagde de også farvel til ham og gjorde klar til og tage afsted til dyrlægen.
De gik ned gennem haven med ham og ned til bilen, og det var så det nu var det sidste gang vi havde set ham,
og han ville aldrig nogensinde komme hjem igen.
Jeg kan slet ikke have tanken om det, min dejlige hund gennem 12 år er nu bare væk.

Hvil i fred Simba. Jeg håber du er et bedre sted nu hvor vi ikke måtte beholde dig mere.
Tårende triller og vi vil aldrig glemme dig.

Bødlen i døren

Onsdag i sidste uge kom jeg hjem fra skole, og min mor var hjemme.

Jeg gik ind for at sige hej og sådan, og hun fortalte mig at de skulle til dyre lægen med min hund, som er 12 år gammel, og at han ville blive aflivet hvis han ikke havde det godt.

Jeg har haft ham siden jeg var 6 år gammel så han betyder meget for mig og har altid været der lige så længe jeg kan huske.

Da jeg kom hjem fra skole om torsdagen vidste jeg at det var idag han skulle afsted,

jeg gik ind på mit værelse og bare lå og var helt nede og bare ventede på de kom hjem. 

Efter jeg havde ligget der en times tid hørte jeg døren gå, det var den værste lyd jeg havde hørt.

Det var som at hører bødlen banke på døren for at afhente offeret.

Jeg mærkede en tårer trille ned af min kind for jeg vidste det kunne være sidste gang jeg havde set ind i Simbas store brune øjne.

De tog afsted med ham og jeg satte mig ud i haven og begyndte at kæderyge, 

jeg kunne slet ikke lige ha tanken om at imorgen var der måske ikke nogen hund om komme hjem til mere.

Efter omkring en time kom de hjem igen, og de havde Simba med hjem igen.

En sten faldt fra mit hjerne, jeg smilede og tænkte vi gjorde det gamle dreng vi snød døden.

har oprettet en blog :-)

Hej der allesammen
Jeg hedder Martin, jeg er 18 år og bor i Kolding.
til hverdag jeg går på VUC i Kolding i 10. klasse
i min fritid kan jeg godt lide og være sammen med venner og bare ha det sjovt.
Jeg tegner meget og syntes selv jeg er rimelig god til det efterhånden, jeg tegner mest graffiti og characters,
men prøver mig oz frem med andet.
Jeg har ikke blogget før så det er ret nyt for mig :)