Jeg gik ind for at sige hej og sådan, og hun fortalte mig at de skulle til dyre lægen med min hund, som er 12 år gammel, og at han ville blive aflivet hvis han ikke havde det godt.
Jeg har haft ham siden jeg var 6 år gammel så han betyder meget for mig og har altid været der lige så længe jeg kan huske.
Da jeg kom hjem fra skole om torsdagen vidste jeg at det var idag han skulle afsted,
jeg gik ind på mit værelse og bare lå og var helt nede og bare ventede på de kom hjem.
Efter jeg havde ligget der en times tid hørte jeg døren gå, det var den værste lyd jeg havde hørt.
Det var som at hører bødlen banke på døren for at afhente offeret.
Jeg mærkede en tårer trille ned af min kind for jeg vidste det kunne være sidste gang jeg havde set ind i Simbas store brune øjne.
De tog afsted med ham og jeg satte mig ud i haven og begyndte at kæderyge,
jeg kunne slet ikke lige ha tanken om at imorgen var der måske ikke nogen hund om komme hjem til mere.
Efter omkring en time kom de hjem igen, og de havde Simba med hjem igen.
En sten faldt fra mit hjerne, jeg smilede og tænkte vi gjorde det gamle dreng vi snød døden.
