Min fremtid Dansk opgave

Jeg lander på fortåget og slår mig, jeg kan mærke at der er noget der går galt men jeg tænker ikke over det.

Jeg skynder mig bare op og kigger ud i mørket hvor efter jeg løber mod den bar min far normalt sidder på,

jeg tænker kun på ham og hvad han må føle nu når han tror jeg har forladt ham.

Jeg står foran døren og griber hurtigt fat i håndtaget og åbner døren langsomt.

Folk kigger på mig og jeg tror de kan huske mig fra alle de ture som min far tager mig med på her ind.

Men de reagerer ikke på det, jeg ser manden som mor kom med men han genkender ikke mig ellers vil han ikke, jeg kigger hurtigt over mod pladsen hvor far plejer at sidde men er der ikke han må været gået,

jeg skynder mig ud på toilettet og se efter ham men han er heller ikke her ude.

Måske er han gået hjem. Jeg bliver svimmel og tager mig til hovedet og mærker noget vådt jeg tager hånden til mig igen og ser den er helt rød, jeg falder om og går ud som et lys.

Da jeg vågnede igen lå jeg i en hvid seng som er i et hvidt rum jeg ser en kvinde foran mig,

hun kigger igen og spørger om jeg har det bedre, jeg nikker og spørger hende om hvor min far er henne.

Jeg hører en stemme ude foran.

”Jeg er lige her” og ind af døren kommer min far og min mor, de kommer begge ind og da mor ser mig begynder hun at græde, kysse og kramme mig.

Bagefter tager hun min far til sig og hvisker noget i hans øre hvor efter de begge begynder at græde og vi omfavner alle sammen hinanden.

Nu ved jeg at alt bliver bedre.